Nogle hundeejere oplever på et eller andet tidspunkt at få et problem med deres hund. Af almindelige adfærds problemer kan nævnes:
- Frygt for mennesker eller andre hunde
- Aggression overfor mennesker eller hunde
- Alene hjemme problemer
- Bange for torden, fyrværkeri osv.
- Jager biler, kondiløbere, barnevogne e.l.
- Stress problemer.
Hvis du skal have hjælp til at løse de problemer du måtte have med din hund, kræver det en grundig gennemgang af din hunds liv og levned. Jeg observerer hunden og vi taler om hvor og hvornår problemet opstod. Det er nogle gange lidt af et detektiv-arbejde. Men det er nødvendigt hvis vi skal komme til bunds i problemet og undgå symptombehandling. Måske har du allerede prøvet at løse problemet selv evt. med råd fra forskellige, uden at det har hjulpet. Det, der er nødvendigt er at ”grave et spadestik dybere” og finde årsagen til problemet, for derefter at gå i gang med en behandling. Hvis du vil opnå et varigt resultat, skal hundens adfærd ændres. Derfor er her vigtigt, at du selv deltager aktivt i løsningen og behandlingen af problemet. Antallet af behandlingstimer afhænger af problemets art og størrelse. Konsultationen kan foregå enten hos dig eller her hos mig. Prisen for adfærdskonsultation er på kr. 500,- pr. time, hertil kommer eventuel transport. Første gang må du beregne 1½ - 2 timer, da problemet først skal kortlægges. Efterfølgende konsultationer kan som regel klares på kortere tid.
|